DAF får nyt testcenter
Der var fornemt besøg i form af den hollandske premierminister, Jan Peter Balkenende, da DAF i sidste uge åbnede sit nye motortestcenter i Eindhoven.
Det nye center har 20 avancerede testceller og er et af de mest moderne i verden. Der er tale om en investering på over 50 millioner euro.
Testes under alle forhold
I det nye center vil en række celler være udstyret til holdbarhedstest, hvor motorerne kører 24 timer i døgnet, syv dage om ugen ved omgivelses-temperaturer på op til 50 grader C.
Også lavtemperaturtest ned til minus 20 grader C og en komplet serie af støj-, ydelses- og emissionsmålinger kan udføres i det nye motortestcenter under anvendelse af den sidste nye teknologi.
Laboratoriet er desuden udstyret til at udføre test under skiftende atmosfæriske forhold. Selv højdeforhold op til 4.000 meter kan simuleres.[add:103]