Ny sending biler til Unicon
Danmarks største betonleverandør, Unicon A/S, har netop fået endnu en portion nye Mercedes-Benz lastbiler fra Ejner Hessel A/S i Århus.
I denne omgang var det 8 stk. Mercedes-Benz Actros 3241 B 8x4/4 med Stetter betonkanon og Theam bånd samt 5 stk. Mercedes-Benz Actros 2644 LS 6x4 trækkere. Opbygningen af betonbilerne er foretaget af Bekoteknik med afdelinger i Hammel og Køge.
Dermed har Unicon fået leveret omkring 70 nye 4-akslede betonbiler og 12 tandemtrækkere fra Ejner Hessel inden for de sidste par år. Samtlige biler er tilkoblet en Mercedes-Benz servicekontrakt, som sikrer en fast månedlig ydelse uden uforudsete værkstedsomkostninger.
Salgsdirektør Steen Hessel og salgskonsulent Lars Høstrup fra Ejner Hessel har stået for handlen.