Nyt vognmandsfirma
Carsten Foldager, Nykøbing Mors har netop startet eget vognmandsfirma med en enkelt bil, en splinterny DAF XF 105.510 FTG trækker med Euro 5 motor. Vognmanden kører bulktransport.
Den nye bil yder 510 hk ved 1500-1900 omdr./min., og har et drejningsmoment på 2500 NM ved 1000-1410 omdr./min.
Opbygningen er foretaget hos Lastas Trucks Danmark A/S og indeholder en 750 liter kantet ståltank, værktøjsskab med batterier, JOST forskydelig skammel, fuld aludørk og hanebro med nato- og Hella 7-polet stik og luftkoblinger. Der er desuden monteret diode-slingrelygter i for og bag og aircooler, samt to horn og rotorbom på taget.
Indvendigt er bilen plysset og udstyret med Eberspächer vandfyr med timer, køleskab og radio med CD. Derudover er trækkeren blevet udstyret med cyklistkamera og navigationssystem.