Transportmand til tops i 3F
Allan Dakin, faglig sekretær hos 3F Esbjerg Transport, er indtrådt i 3F Transportgruppens gruppebestyrelse og i 3F’s hovedbestyrelse.
Begge steder afløser han fhv. formand for Chaufførernes Fagforening i København, Per Petersen, der er fratrådt på grund af sygdom, oplyser Fagbladet 3F.
52-årige Allan Dakin har siden 1986 været faglig sekretær for chaufførerne i Esbjerg, først i SiD-regi og siden hos 3F Esbjerg Transport, hvor han i dag er næstformand for chaufførgruppen.