Lastbil med granit væltede
Chaufføren slap uden alvorlige skader, da en sættevogn med en container væltede på Århus Havn. Bilen var lastet med 22 tons granit, skriver Århus Stiftstidende.
Chaufføren slap uden alvorlige skader ved uheldet, der skete mandag. Han blev dog blev kørt med ambulance til skadestuen.
Containeren var plomberet, så i første omgang vidste ingen, hvad der var i, eller hvor tung den var. Det viste sig, at den indholdt 22 tons granit, så sammen med bil og vogn løftede kranerne omkring 30 tons væk fra vejen, hvorefter trafikken igen kunne glide.
[add:102]