Knud Hansen tilbyder mobilservice
Værkstedsdriften hos Knud Hansen A/S blev, som tidligere omtalt, lukket i hhv. Holstebro og Esbjerg ved årsskiftet. I stedet er Knud Hansen A/S nu klar til at servicere kunderne fra mobile værksteder.
Via Knud Hansens mobilservicenummer bestilles service og reparation, hvorefter et mobilt værksted ruller til den aftalte adresse.
Fra de mobile værksteder ydes service på alle typer transportkøleanlæg, ligesom også lifte repareres og serviceres i det omfang, dette er muligt.
Kommer også på Sjælland
Al service udføres til en fast timepris, som indeholder kørsel og medgået tid. Primært inden for tidsrummet kl. 8 – 16 mandag til fredag. Der ydes desuden 24 timers service, dog med tillæg for tilkald og overtid, når dette sker uden for den normale åbningstid.
Næste skridt bliver en tilsvarende mobilservice på Sjælland, hvor værkstedsdriften fra Slagelse påregnes nedlagt pr. 1. april i år, oplyser Knud Hansen A/S.[add:85]