Mercedes-Benz får ny direktør
Kim Lyngbek er tiltrådt som ny direktør for Mercedes-Benz erhvervskøretøjer i Danmark og Sverige.
Han overtager ansvaret efter Mark Lovely, der bliver administrerende direktør for Mercedes-Benz Financial Services i henholdsvis Danmark og Sverige.
Efter årsskiftet sætter en ny mand sig i direktørstolen for Mercedes-Benz´ division for erhvervskøretøjer. Salgschef for Mercedes-Benz lastbiler i Danmark, Kim Lyngbek, er nemlig udnævnt til ny direktør for Mercedes-Benz erhvervskøretøjer i Danmark og Sverige. Kim afløser dermed sin egen chef, Mark Lovely, der i stedet tiltræder som administrerende direktør for Mercedes-Benz Financial Services.
For et år siden overtog Kim Lyngbek posten som salgschef for Mercedes-Benz Trucks i Danmark. Nu får han det samlede ansvar for både varebiler og lastbiler i såvel Danmark som Sverige og bliver samtidig en del af Mercedes-Benz´ ledergruppe.
Kim Lyngbek har en stor erfaring fra lastbilbranchen, der blandt andet er blevet opbygget via udstationeringer rundt om i verdenen - herunder på Volvos hovedkontor i Göteborg. Han har dermed et godt kendskab til svensk sprog og kultur, og det vil han få stor nytte af i sin nye stilling som direktør for Mercedes Benz erhvervskøretøjer i både Danmark og Sverige.
Kim Lyngbæk er 46 år og uddannet maskiningeniør.[add:101]