Tørstig tyv
Politiet i Irland er på jagt efter en tyveknægt, der kørte væk med en sættevogn fra det berømte Guinness-bryggeri i Dublin, skriver Ekstra Bladet.
Ifølge politiet var der tale om en enkelt gerningsmand, men der er ikke udsendt noget signalement. Manden gjorde det enkelt. Han kørte en trækker ind på bryggeriet, koblede sættevognen til og kørte sin vej.
På ladet af sættevognen var 180 tønder Guinness, 180 tønder Budweiser og 90 tønder Carlsberg. Tilsammen svarer det til omkring 40.000 halve fadøl.
Sættevognen forsvandt fra bryggeriet i sidste uge og er siden fundet tom.
[add:15]