Øget indsats mod trafikdrab
I de første to kvartaler af 2007 blev der dræbt 45 personer på de østjyske veje i 37 trafikulykker.
Et enigt Østjyllands Færdselssikkerhedsudvalg har derfor besluttet, at der skal gøres en markant indsats næste år for at bringe dødstallet ned.
Indsatsen i 2008 skal være koncentreret om ulykker med høj fart, sprit/narko ulykker, ulykker med motorcyklister og ulykker med ældre trafikanter.
Samtidig sætter Østjyllands Færdselssikkerhedsudvalg gang i en analyse af sikkerheden for fodgængere. Analysen skal afdække mulighed for forslag til en indsats rettet mod sikkerhed for fodgængere.
Østjyllands Færdselssikkerhedsudvalg har set nærmere på de 37 alvorlige ulykker i de første to kvartaler af 2007. Det har givet nedenstående overblik:
I 29 af de 37 ulykker var for høj hastighed medvirkende til, at ulykken skete og / eller ulykkens alvorlighed.
I 3 ulykker kan alderen på trafikanterne have spillet en væsentlig rolle.
I 5 ulykker var der tale om spritkørsel
I 4 ulykker blev der dræbt 2 personer i hver ulykke
I 1 ulykke blev der dræbt 3 personer
I 1 ulykke blev der dræbt 4 personer.
[add:38]