Flot bil til Hasselager
Vognmand Bjarne Simonsen, Hasselager har netop fået leveret en ny DAF XF105.510 FTG trækker med automatgear, Super Space Cab og masser af udstyr.
Der er tale om en 6x2/4 trækker med en 6-cylindret 12,9 liters Euro 5 motor, som yder 510 hk ved 1500-1900 omdr./min., og har et drejningsmoment på 2500 NM ved 1000-1410 omdr./min.
Opbygningen, som er foretaget af Lastas Trucks Danmark A/S, der også har leveret bilen, indeholder en 750 l kantet ståltank, værktøjsskab med batterier, JOST forskydelig skammel, fuld aludørk og hanebro med nato- og hella 7-polet stik og luftkoblinger. Desuden [pic:12022]er der monteret alufælge og diode-slingrelygter for og bag.
Indvendigt er der monteret Eberspächer vandfyr med timer, motorbremse, køleskab og radio med CD.
Derudover er trækkeren blevet udstyret med cyklistkamera, navigationssystem, 17” fladskærm med DVD og tagmonteret klimaanlæg med batterivagt og fjernbetjening. Sidst men ikke mindst er hele kabinen plysset efter vognmandens ønske.