Chauffør fik hjertestop
Et lastvognstog kørte mandag aften galt på Storebæltsforbindelsen, da den 50-årige chauffør formentlig mistede bevidstheden, oplyser politiet ifølge Fyens Stiftstidende.
Lastvognstoget var på vej fra Fyn, da det pludselig begyndte at køre op ad autoværnet på lavbroen, så gnisterne sprang. Da lastbilen nåede frem til Sprogø, kørte det gennem et hegn og 80 meter ind på en græsmark.
Chaufføren sad sunket hen over rattet, og da lægeambulancen nåede frem, kunne lægen konstatere, at chaufføren var død af hjertestop.
[add:15]