Første Volvo FH500 med EGR
Dirk Paysen i Øster Højst nær Løgumkloster havde ét krav, da han skulle have ny Volvo lastbil: den skulle have en kraftfuld motor og fungere uden tilsætning af AD-Blue.
Derfor valgte han den nyudviklede Volvo FH500 med den nye D13B motor med EGR motor-emissions-rensning. Bilen er en 6x2 bogietrækker, og den er udstyret med I-Shift.
Indvendig er bilen plysset hos IN-Truck i Padborg og beklædt i blå farver, der inkluderer blå lysdioder i lastbilens loft. Der er monteret Dynafleet, som sikrer chaufføren mod at overskride køre-hviletidsreglerne.
Alsidigt firma
Dirk Paysens vognmandsfirma råder over tre trækkere, der er beskæftiget med alsidige opgaver lige fra transport af levende dyr til vintervedligehold.
Den nye bil skal primært transportere byggematerialer, og den vil kunne ses på de danske veje, men også i det nordlige Sverige.
Salget er forestået af Per Toustrup hos Skifter Lastbil A/S. Bilen er den første FH500 med EGR motor teknologi, som firmaet har leveret. [add:15]