God start for Femern-bro
EU-Kommissionen har i støtten til det såkaldte Trans Europæiske Transport Netværk i perioden 2007-2013 besluttet at støtte Femern-broen med 2,8 milliarder kroner.
»De mange milliarder fra EU-Kommissionen er en god start for Femern Bælt-forbindelsen. Det vidner om et på alle måder solidt og visionært projekt, når EU lægger 2,8 milliarder kroner på bordet frem til 2013.
Dermed bekræfter EU sin opbakning til Femern Bælt-forbindelsen som et europæisk projekt,« siger erhvervspolitisk direktør Michael Svane, HTS i en kommentar.
»EU's tilsagn letter på Femern Bælt-projektets kassebeholdning og må klart forstås som et positivt signal om yderligere støttekroner frem til broen forventes at stå klar i 2018.
Femern Bælt-forbindelsen vil bringe Skandinavien tættere på det centrale Europa og skabe vækst og beskæftigelse til gavn for virksomheder og borgere på både dansk og tysk side,« siger han.
[add:38]