Brandmænd skifter mening
24 deltidsbrandmænd i Holstebro opsagde forleden deres job i protest mod kommunen, som forbereder et samlet udbud af brandopgaverne sammen med nabokommunerne Lemvig og Struer.
Deltidsbrandmændene finder udbuddet helt unødvendigt, fordi de efter deres mening er et af landets billigste brandvæsner.
Men nu har de trukket deres opsigelser tilbage, oplyser DR Midt-Vest.
Holstebro Kommune har nemlig taget skridt til at indlede en faglig sag, fordi en fælles opsigelse strider med overenskomsten.
Det træk får nu brandmændene til at bøje af, men deres tillidsmand, Mogens Eliasen er dog tilfreds med, at brandfolkene har fået sat fokus på sagen.
[add:38]