23948sdkhjf

Verdensrekord til Volvo

Boije Ovebrink, tidligere Truck Race kører, og hans røde Volvo NH har slået verdensrekorden på 1.000 meter med stående start for lastbiler i den tungeste klasse, oplyser Volvo.

Med en 16-liters motor på 1600 hestekræfter og et enormt drejningsmoment på 5000 Nm er bilen i en klasse for sig selv. Lastvognen er unik, idet den stort set udelukkende er bygget af originale Volvo reservedele.

Fremover skal rekordbilen hjælpe Volvo og transportbranchen med at tiltrække nye lastvognsmekanikere og – chauffører.

[pic:11985]

Verdensrekorden blev slået på Västerås Flyveplads. Den nye rekord, som måles i gennemsnitshastighed fra stilstand til 1.000 meter, lyder på 158,8 km/t. Tophastigheden var 240 km/t. Rekorden er dog uofficiel, indtil det internationale bilsportsforbund, FIA, indgiver sin formelle godkendelse.

Boije Ovebrink slog sin gamle verdensrekord fra 2001 på 155,744 km/t.

[add:57]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063