Chauffør frifundet for gramseri
Retten i Odense har frifundet en buschauffør, der var tiltalt for at have forulempet en 17- årig passager i bussen, skriver Fyens Stiftstidende.
Den i dag 18-årig kvinde hævdede, at hun havde været udsat for gramseri på en busrute på Fyn tidligere på året, og at chaufføren havde spurgt hende, om hun var »en af de frække piger fra Langeland.«
De to var alene i bussen den aften.
Kvinden fastholdt sin forklaring i retten, men alligevel blev den 63-årige buschauffør pure frifundet.
Han har været buschauffør uden nogen form for anmærkninger i 40 år.
Under afhøringen kom det frem, at den unge kvinde har haft en del problemer tidligere i sit liv og været indlagt på børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger adskillige gange.
Det var kendsgerninger, som var med til at frifinde den 63-årige buschauffør.
[add:4]