Transvision får kanonresultat
Virksomheden Transvision A/S, der har specialiseret sig inden for udvikling og implementering af planlægnings-systemer til vejbaseret transport, har de seneste år været igennem en kraftig udvikling og vækst.
I 2006/2007 steg virksomhedens omsætning med 33,2 % til 34,7 mio. kr. fra 26,1 mio. kr. året før, og i løbet af de seneste fire år har Transvision formået at øge sin omsætning med 146 %. Samtidig er årets resultat blevet endnu bedre. Resultatet før skat blev et overskud på godt 6 mio. kr. i 2006/2007, hvilket svarer til næsten en tredobling.
Standard-produkter
I dag fokuserer Transvision A/S på standardprodukter til planlægning og styring af transportflåder, og produkterne spænder vidt fra løsninger til traditionel ruteoptimering til løsninger rettet mod dynamisk og realtidsbaseret transportplanlægning med tilhørende fuldt integrerede moduler til installation i bilerne.
I sidste regnskabsår etablerede Transvision faste salgskontorer i Holland, Sverige og England.[add:4]