Mere politi på rastepladser, tak
Artiklen "Stort sprittyveri på Sjælland" har fået Charlotte Rosenbøg, Padborg til at sende dette indlæg:
"Var det mon ikke snart på tide, at politiet begyndte at tage dette problem lidt mere alvorligt! Hvorfor bliver der ikke patruljeret noget mere de steder, vi holder???
Jeg holdt selv på den lille p-plads lige inden Slagelse natten mellem d. 13. og 14. ( altså samme uge), hvor jeg fik skåret hul i presenningen, jeg havde kun halvt læs, og de kunne derfor intet se, men var frække nok til at gå om og åbne dørene, hoppe op i traileren og skære hul på en karton for at se, hvad det var - øv øv, isoleringsplader!
På dette tidspunkt var jeg vågnet, og det er nu ikke rart at sidde inde i vognen og vide, at uvedkommende går rundt omme bagi, men ud af bilen ville jeg nu heller ikke.
I Tyskland ser vi hele tiden motorvejspoliti, der bare patruljerer og kører inden om hver en lille p-plads. Kkunne politiet herhjemme begynde at gøre det samme, tror jeg vi kunne forhindre en del tilfælde af tyveri, og samtidig kunne vi føle os lidt tryggere, når vi holder vores hvil."
Charlotte Rosenbøg
Egevej 5
6330 Padborg
[add:15]