23948sdkhjf

Debat: Kom med i fællesskabet

Vognmand Christian Jensen, Frederikshavn har sendt denne kommentar til Per Jensens debatindlæg onsdag "Ryd op i egne rækker":

"Dette er ikke starten på en lang debat mellem Per Jensen og undertegnede om vore indlæg og mit indlæg i mandags, men kun et supplement til samme.

Jeg må have udtrykt mig uklart, dersom mit indlæg har efterladst det indtryk hos Per Jensen, at det kun er vognmændene, jeg sigtede på. Det er det da slet ikke. Jeg mener oven i købet, at jeg pointerede, at der jo skal to til at lave en lokumsaftale. Så det må da vist være ret klart.

Lige så klart er det vel sagt med, at er der en arbejdsgiver, der ikke er organiseret nogen steder, ja så er der jo ingen andre end chaufførerne, som sammen med deres arbejdstager-organisation kan gå ind og pille ved det.

At du har meldt dig ud af DTL, har jeg da slet ingen kommentarer til. Men at DTL kun skulle organisere de store vognmænd må vist bero på en manglende opdatering i din viden. Strukturændringerne i transportmarkedet går vist i den modsatte retning, nemlig at en større procent af de tilbageblevne medlemmer i DTL vel i realiteten er mindre lokale og byprægede forretninger i dag, end for bare få år siden. Men skal du have det helt rigtige svar, er det vist bedst, du spørger DTL.

Ja, man må da sige,  at netop du så er en af dem, der bekræfter, at der ingen sammenhold er, hvilket jeg nu vil bestride og imødegå. Du bekræfter det på din måde netop ved at melde dig ud af et fællesskab.

Jeg skal da pointere, at jeg ikke advokerer for, at du absolut skal være i DTL for at være i et fællesskab.Fællesskabet og sammenholdet findes også i høj grad andre steder, og vel specielt i FDL.

Overordnet er jeg ked af, at dit indlæg fjerner fokus i mit indlæg, som overordnet var dette, at såvel vognmænd som chauffører får fletningerne alvorligt i postkassen, dersom de lader sig friste til at lade skattefar betale den konkurrenceforvridende situation, der opstår, når vognmanden bevilliger chaufføren uberettigede udefradrag på et forkert overenskomstgrundlag.

Jeg håber, at told og skattefar følger med i debatten og viser interesse for bl.a. min artikel fra i mandags.

Men vil du gerne have sammenhold i branchen, så skal jeg kun opfordre dig til at revurdere din indstilling til dette at være medlem af enten det ene eller det andet sammenhold/fællesskab.

Og da du af en eller anden grund inddrager FDL i dit indlæg, skal jeg da gerne følge op på det og invitere dig indenfor i FDL's kreds af vognmænd, som overordnet udgøres af mindre og mellenstore vognmænd, der i et og alt ,med de beskedne midler vi har til rådighed, efter bedste evne forsøger at tale vognmændenes sag i et sprog, som flest mulige forstår.

Du skal være hjertelig velkommen."

Christian Jensen
Nordvej 12
9900 Frederikshavn
Næstformand i FDL
[add:38]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063