Ny DAF til Ikast
Vognmand Peter W. Sørensen, Ikast har netop fået leveret en ny DAF.
Det er vognmandens første DAF, og der er tale om en XF105.460 FTR 6x2 trækker med Super SpaceCab førerhus, leveret af Lastas Trucks Danmark A/S i Hedensted.
Den nye DAF er udstyret med en 6 cylindret 12,9 liters motor, der yder 460 hk ved 1500-1900 omdr./min., med et drejningsmoment på 2300 Nm ved 1000-1410 omdr./min.
Bilen er udstyret med en 16 trins manuel gearkasse og er ligeldes fra fabrikken blevet leveret med skylights, Super Space Cab førerhus, MX-motorbremse, fartpilot, infodisplay og træ-instrumentering.
Opbygningen, som er foretaget hos Lastas Trucks Danmark A/S, indeholder JOST forskydelig skammel, 850 l ståltank, værktøjsskab, fuld aludørk, hanebro med natostik, svingbare arbejdslygter bag førerhuset og beslag for snekæder.
Ydermere er der monteret lysskilt, trailerbom bag på chassiset, 2 stk. 6 kg ildslukkere og farligt gods skilte.
Kabinen er plydset, og køretøjet indeholder vandfyr med timer, køleskab under køjen, kaffemaskine, mikroovn, walkie talkie, håndfri telefon, 17” fl adskærm med DVD og timeguide.[add:38]