23948sdkhjf

Problemet er de uorganiserede

Vognmand Christian Jensen, Frederikshavn har sendt denne kommentar til fredagens artikel "ATL: Chaufførerne skal have overenskomstmæssig løn":

"Ja, den er jo så god nok, den udredning, som ATL her kommer med. Men spørgsmålet og svaret hænger jo stadigvæk i luften.

Problemet er ikke dem, der er medlem af en arbejdsgiverforening, med den intention at

betale den overenskomstmæssige løn, som er gældende for det pågældende område og derved opfylde tilladelseskravet herom.

Problemet er dem, der med vildt fægtende arme ikke er til at nå med selv de mest pædagogiske anstrengelser. Problemet er at få dem gjort det begribeligt, at uanset om man er medlem af det ene eller det andet eller slet ingenting, så kræver tilladelsen altså, at der aflønnes efter den eller de landsdækkende overenskomster, der er på området, uanset hvilke forbund og arbejdsgiverforeninger det så måtte være, de er forhandlet på plads under.

Så langt så godt. Og hvad gør vi så, lille du?

Det er jo kendetegnende for den slags arbejdsgivere, at de ikke er medlem af nogen organisation overhovedet. Modsat er det helt givet, at arbejdstagerne hovedsagligt er medlem af 3F.

Ja, så er situationen jo denne for de organiserede arbejdsgivere, når de spørger deres respektive organisation, hvad kan vi gøre ved det. Ja, så er det ærlige og rigtige svar jo kort og godt,- ingenting. De er jo ikke medlem her.

Spørger man 3F, ja så er det jo straks mere spændende, hvilket svar man så får. For svarer de "det kan vi ikke gøre noget ved", så er det jo ikke tilfældet. Man kunne have ønsket, at 3F havde villet gøre deres medlemmer klart, at de får fletningerne alvorligt i klemme i postkassen med efterbetaling af uberettigede skattefrie udefradrag. Samtidig med at de optræder som morakkere i forhold til deres kammerater, der fosøger at få den stygge arbejdsgiver til at diske op med den rigtige løn.

Men som regel ender det med, at slige lokumsaftaler fortsætter.

Vi har vel kun et eneste håb tilbage, at Told & Skat og færdselsstyrelsen opdager problemet.

For det er alene Skattefar, der betaler gildet, og det kan vel godt undre, når samme etat på andre måder opfører sig meget økonomisk, når de i øvrigt skal godkende andre chaufførers berettigede skattefradrag for udedøgn i øvrigt.

Så Told & Skat og færdselsstyrelsen: nu må I se at komme op på jernhesten og ud og kigge efter, hvor tingene er i orden eller det modsatte.

I må gerne starte her hos os."


Med venlig hilsen

Christian Jensen
Fiske Logistik GruppenA/S
Nordvej 12
9900 Frederikshavn

[add:38]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063