Politimand bag farlige valgplakater
Selvom Vejdirektoratet kritiserer valgplakater langs motorvejene for at gå ud over sikkerheden i trafikken, så tilhører et af ansigterne langs motorvejen den ansvarlige politimand for netop trafiksikkerhed i Syd- og Sønderjylland, skriver DR Syd.
Henrik Vallø, der ud over at stille op til Folketinget, er leder af færdselspolitiet i Syd- og Sønderjylland, har stillet plakater op langs Esbjerg-motorvejen mellem Holsted og Brørup.
»Jeg mener efter min mangeårige erfaring i trafikken, at plakaterne ikke er farlige for trafikken. Den brøkdel af et sekund, man bruger på at registrere plakaterne, betyder efter min mening ikke noget, « siger han til DR Syd.[add:38]