Rejsegilde på transportskole
I morgen er der rejsegilde på den seneste og største etape af TEC – Teknisk Erhvervsskole Centers udvidelse på Stamholmen på Avedøre Holme i Hvidovre.
Med den 12.000 kvm store nybygning tager Nordeuropas største mekaniker- og transportskole dermed for alvor form.
Den nye bygning tages i brug i løbet af 2007 og kommer til at indeholde værksteder og teorilokaler til person- og lastvognsmekanikere, karrosserismede samt cykel- og motorcykelmekanikere.
[add:62]
Første del af udbygningen – en nyopført bygning på godt 6.000 kvm plus nyindretning af en eksisterende bygning på 4.000 kvm – blev taget i brug i marts i år, og allerede i maj blev første spadestik taget til de 12.000 kvm, der nu kommer under tag.