23948sdkhjf

Debat: Kør lovligt hele tiden

Erik Hansen, Kværndrup har sendt denne kommentar til fredagens debatindlæg fra Søren Holm Jensen, Hjørring med overskriften "Jeg vil ikke bytte med speditøren":

"Det er rigtigt, hvad du skriver Søren. Det er os selv, som har fat i rattet, og er vi voksne nok til at køre rundt med en bil, som kræver skive og stort kørekort etc. - ja så er vi også voksne nok til at administrere køre/hviletiden og fortællle speditøren, hvad vi kan, og hvad vi ikke kan.

Det kan godt være, han "øffer" lidt, men hvis man bare selv er ærlig mht., hvor meget tid man har tilbage, og hvornår man kan være fremme et eller andet sted næste dag, ja så må han jo bare "øffe".

Det gælder bare om at stå ved det, man lover/siger og overholde sin del af aftalen.

Det kan ikke nytte noget, at man kan køre ulovligt den ene dag (hvis man måske bliver tilbudt en god tur), men næste dag kan man ikke køre ulovligt. Og det kan heller ikke nytte, at man godt kan køre ulovligt fredag aften/nat for at komme hjem, og resten af ugen kan man ikke.

Kør lovligt hele tiden og så ta' de ture det kan give, det er langt det nemmeste, og så er man også mere troværdig og respektabel.

Det er også i orden, at vi får en straf, hvis vi bevidst overtræder loven, og det var vel også det, som var meningen, da det nye bødekatalog blev vedtaget, men det er IKKE i orden, at vi får de "dummebøder", som vi risikerer i dag.

Tænk engang, hvis man er udlænding og bakker ind i et S-tog med 400 passagerer, så koster det 1500 kr. i bøde, men hvis du er dansker og sover en halv time for længe en dag så du ikke får skiftet din skive i tide, så koster det dig og din vognmand 9000 kr.

Hvis ikke det er argument nok for at holde juleferie et par uger før tiden, så ved jeg ikke, hvad det er?

Lad os høre, hvad Lene Espersen har at sige på onsdag, og håbe at hun har noget fornuftigt med til mødet, og ellers kan der jo risikere at blive lidt tomt på hylderne her op til jul, og sydpå må man nok indstille sig på en jul uden danske juletræer.

[add:4]Og lad nu være med at spørge jeres fagforening, hvad den mener, det har jo vist sig, at de (3F) ikke helt har fulgt med i timen, de tror stadig, at vi lever for 50 år siden og skal bekæmpe vores arbejdsgivere med alle mulige midler. De har ikke fattet, at en dummebøde kan ramme os alle, uanset hvor meget umage man gør sig med at lave tingene rigtigt."

Erik Hansen
Skolegade 99
5772 Kværndrup

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078