8 nye gardintrailere
Ris-Bo Transport fra Risskov ved Århus får i disse dage leveret 8 nye Fruehauf gardintrailere fra Ejner Hessels hovedafdeling i Brande.
Det er den første større levering af Fruehauf trailere, siden Ejner Hessel blev forhandler i august måned i år.
Det er 13,6 meter standardtrailere med gardinsider og kæppestokke. Trailerne har bl.a. BPW-aksler, galvaniseret chassis og en kraftig hårdtræsbund med Omega-profiler, som er bygget til kørsel med en gaffeltruck på op til 9 tons akseltryk.
Trailerne er solgt af salgskonsulent Henrik Allesøe fra Ejner Hessel i Århus.