23948sdkhjf

Skærpede bøder har gavnet forretningen

Vognmand Thomas Madsen, Odense har sendt denne kommentar til debatten om en eventuel konflikt:

"Kære kollegaer og chauffører

Jeg er nødt til at få lidt luft i denne her sag omkring strejken, som I nu varsler.

Med min lidt unge alder i branchen (28 år), er der nok mange, som tænker sit. Jeg har været vognmand i snart 2 år, men hele mit liv er foregået i en vognmandsforretning, og hånden på hjertet - det bedste, der nogensinde er sket i den danske transportbranche er de skærpede bødetakster (med undtagelse af et par enkelte punkter).

Jeg kan kun sige, at jeg aldrig har tjent så mange penge før som nu, fra min synsvinkel har det kun haft en positiv indflydelse på min forretning.

Jeg synes, det er hårdt at tænke på, hvor stor straffen egentlig er for at overtræde reglerne, men hvis jeg tænker på, hvor meget det gavner mig i sidste ende at overholde reglerne, ja så klarer jeg den sgu nok.

Jeg vil også gerne indrømme, at personligt ser jeg rimeligt løst på køre/hviletider, hvis bøden kun ligger på 500/1000 kr. Ikke at jeg kører solen sort, men tit og ofte har jeg kunnet se en klar fordel i at køre ulovligt.

Dels pga. ekstra indtjening, men sandelig også af praktiske grunde, såsom tidligere weekend, undgå at holde ugentligt hvil i Hamborg/Helsingborg eller andre byer, som ligger tæt på mit hjem i Odense. Til fare for trafikken eller ej, jeg sover bedst i min egen seng.

I mine unge dage som chauffør har jeg endda fået et par bøder for overtrædelse af reglerne, især en sjællandsk betjent brændte sig fast i min hukommelse, Ejner Hoffmann, jeg har endda bøden hængende på min opslagstavle. Han kunne virkelig godt sætte sig ind i min daværende situation, da mine overtrædelser bestod i, at jeg befandt mig på Sjælland og skulle hjem til familien og holde weekend, han gav mig endda ret i, at man nok ikke faldt i søvn de sidste 120 km til Odense, når der ventede en god bøf, når jeg kom hjem, men alligevel fik jeg bøden, blev lagt død osv. Og i dag synes jeg det er OK.

Essensen på det her er, at selv om det engang imellem synes rigtigt at snyde, er regler nu engang regler, og vis mig den politiker/betjent/dommer/borger, som ikke vil kunne sætte sig ind i vores, f.eks ovennævnte situation og sige, at man nok ikke er så farlig i den situation.

Men det er altså ikke de gode gamle dage mere, hvor mange eksportbiler nemt rundede 250-280.000 km om året. Vi skriver snart 2007, og der er sket mange skærpelser på arbejdspladser de sidste mange år, og vi i transportbranchen går heller ikke fri af dette.

[add:4]Jeg kan sagtens følge dem (både cahuffører og vognmænd), der har lyst til at holde stille. Men jeg håber, at de, der gør det, har sat sig ind i tingene, så de ved, hvorfor vi står, hvor vi nu engang står."

Vognmand Thomas Madsen
Juelsgade 2 st. th
5000 Odense

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141