23948sdkhjf

Vognmand rystet over politiet

Selvkørende vognmand Michael Juul Hansen fra Bornholm blev noget chokeret over den behandling, han fik af en motorcykelbetjent, der tirsdag stoppede ham i Københavns centrum, fortæller vognmanden til Lastbil Magasinet.

»Han tog en udskrift fra min tachograf og ville ringe tilbage, hvis der var nogen problemer. I dag (i går, red.) ringede han så og sagde, at jeg havde kørt 5 timer og 29 minutter i sidste uge uden at holde tre kvarters pause,« siger Michael Juul Hansen.

»Problemet var, at jeg holdt to timer i kø pga. en væltet lastbil, hvor køen hele tiden bevægede sig nogle få meter i minuttet, så tachografen talte det hele med. Derfor var køretiden blevet overskredet med 22 procent,« forklarer han.

[add:15]Efter en længere snak slap vognmanden for den klækkelige bøde, han ellers kunne risikere, men det værste for Michael Juul Hansen var det forslag, han blev mødt med af betjenten.

»Jeg forklarede ham sagen og spurgte, hvad jeg skulle stille op i den situation. Han sagde, at jeg blot kunne dreje knappen på pause, indtil jeg havde holdt min hviletid – selvom jeg holdt i en kø, der hele tiden flyttede sig. Det synes jeg er chokerende at høre fra politiet,« siger vognmanden.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047