Volvo etablerer havarikommission i Kina
Volvo Lastvognsgruppen (lastvogne og busser) og Volvo Personbiler etablerer nu en fælles havarikommission i Kina.
Antallet af dødsfald i trafikken i Kina var ca. 110.000 i 2003. I de seneste år er antallet dog reduceret til lige over 100.000, hvilket indikerer, at Kinas intensiverede fokus på trafiksikkerhed begynder at give resultater.
[add:4]
“For at sikre, at vore højteknologiske systemer også fungerer optimalt i Kina, er vi nødt til at samle mere information om den stigende trafik i Kina”, siger P-O Boström, sikkerhedsudviklingschef hos Volvo Lastvognsgruppen.
Erfaringer fra Thailand
“Vi etablerede en havarikommission i Thailand’s hovedstad Bangkok i 2003. Erfaringerne herfra vil nu blive anvendt til hurtigt at gøre det kinesiske projekt lige så effektivt, siger Ingrid Skogsmo, leder af Volvo Bilers Sikkerhedscenter.
Siden starten af 1970’erne har Volvo på hovedkontoret i Gøteborg i Sverige samt på lokale kontorer i USA og Thailand opbygget en database, som indeholder detaljeret information om næsten 40.000 ulykker, hvor næsten 50.000 personer var involveret.