23948sdkhjf

Færre østeuropæere over grænsen

For første gang i flere år er andelen af østeuropæisk indregistrerede lastbiler, der passerer den danske grænse, faldet.

Fra 3. til 4. kvartal 2005 faldt de østeuropæiske lastbilers andel med 0,3 procentpoint og udgør nu 14,2% af den talte trafik.

Det viser ITD's seneste konjunktur-indeks. Inden for de seneste to år er den østeuropæiske andel dog steget med 3,1 procentpoint.

Færre danske biler

43 færre dansk indregistrerede lastbiler kørte i 4. kvartal til Danmark over landgrænsen og via Scandlines' færgeruter end i 3. kvartal. Det svarer til et fald i den danske andel på 1,8 procentpoint.

Set over de seneste 2 år er den danske markedsandel faldet med 15,9 procentpoint. Andelen af lastbiler med danske nummerplader udgjorde 29,4% i 4. kvartal 2005.

Flere tyske biler

Tysk indregistrerede lastbilers markedsandel steg fra 3. kvartal 2005 til 4. kvartal 2005 med 1,4 procentpoint og udgør nu 38,1% af den talte trafik.

Siden 4. kvartal 2003 er den tyske andel steget med 9,1 procentpoint, og antallet af tysk indregistrerede biler i tællingen er steget med 57,3%.

9.024 lastbiler passerede hvert døgn i 4. kvartal over Øresund samt via landgrænsen og Scandlines A/S' færgeruter mellem Danmark og Tyskland. [add:4]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093