23948sdkhjf

Roadshow på DTC

I eftermiddag er der “Roadshow” på Danmarks Transport Center i Vejle, og alle er velkomne.

Det er DR’s trafikradio, der sammen med Vejdirektoratets TrafikInformationsCenter (T.I.C) inviterer til Roadshow. Det sker, når DR Fyn for næstsidste gang sender radioprogrammet "Trafik-på-4'eren".

Udsendelsen går direkte i luften fra klokken 14 til klokken 16, og arrangørerne oplyser, at trafikanter og andre er velkomne til at lægge vejen forbi og blandt andet møde kendte ansigter fra TrafikInformationsCentret og høre dem informere om trafiksituationen på den store rejsedag.

Spændende køretøjer

Besøgende vil kunne se live webcam billeder af juletrafikken, få de seneste nye trafikinformationer og høre mere om T.I.C og Vejdirektoratet som helhed.

Der er også mulighed for at følge trafikjournalisterne fra DR i aktion, når programmet afvikles fra et studie, der opstilles i foyeren på DTC.

Udenfor fremviser Falck og Dansk Autohjælp sværvogne til bjærgning af lastbiler, redningsvogn med tavlevogn, der anvendes ved ulykker, nye mobile vejbump og forskellige autohjælpskøretøjer.

Politiet stiller med én af deres ATK-vogne, og Vejdirektoratet har også flere køretøjer med, blandt andet en videovogn.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.048