15 nye vejesystemer til Daka
Welvaarts Vejesystemer i Hinnerup har leveret femten nye vejesystemer til Daka i Løsning.
Vejesystemerne monteres på Daka's 3-akslede tiptrailere, som primært anvendes i forbindelse med transport af slagteriaffald.
Holger Thomsen fra Welvaarts Vejesystemer oplyser, at vejesystemerne alene er monteret og tilsluttet på tip-trailerne, og de er derfor gjort [add:8]uafhængige af, hvilken trækker der er tilkoblet. Denne fleksibilitet er vigtig for Daka, da tiptrailerne ikke er tilknyttet én bestemt trækker.
Ekstra funktioner
Vejesystemerne er desuden forsynet med ekstra funktioner, som er tilpasset Daka's ønsker og har bl.a. udgangssignal, som kan benyttes for at opnå optimal læs og derved undgå overlæs. Vejesystemerne har udgang til printer og mulighed for senere udvidelse med f.eks. dataopsamling.
[pic:9053]På vejecomputerens display, med grafisk illustration af køretøjet, har chaufføren mulighed for at se den aktuelle bruttovægt og nettovægt, ligesom det aktuelle aksel- og kingpin-tryk bliver vist.