23948sdkhjf

Optimisme hos speditører

De danske speditører er godt tilfredse med udviklingen i 2005, og de ser optimistisk på næste år.

Det fremgår af den årlige konjunkturrapport fra Danske Speditører, der er en brancheorganisation i HTS.

»Det overordnede billede er, at speditørerne nyder økonomisk fordel af de gode internationale konjunkturer og den stærke danske økonomi. Til gengæld har det høje aktivitetsniveau skabt udfordringer i form af utilstrækkelig transportkapacitet og ubalancer mellem import og eksport,« siger foreningens adm. direktør Martin Aabak.

Nye områder

Konjunktur-rapporten viser, at speditørerne ikke blot har stigende aktivitet på de traditionelle områder inden for transport. International samhandel er ofte en yderst kompliceret proces, hvor dokumenter, toldforhold, sikkerhedsprocedurer og logistisk optimering skal indtænkes i hele logistikkæden.

»Speditørerne har mærket denne udvikling, og vi ser stigende efterspørgsel efter helt nye serviceprodukter, hvor speditøren bidrager flere steder i processen i form af rådgivning, oplagring, fortoldning, fakturering og som pionerer på nye markedsområder. Her har vi et marked, der er i vækst,« siger Martin Aabak.

[add:3]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.05