23948sdkhjf

IAT koncernen i Polen

Har netop etableret IAT Polska med 10 medarbejdere og 6 lastbiler.

Da de 10 nye lande blev optaget i EU i 2004, benyttede IAT koncernen med hjemsted i Esbjerg lejligheden til at se på sin placering på Europa-kortet. Det er nu foreløbig mundet ud i, at IAT har etableret sig i Polen.

Virksomheden IAT Polska er etableret sammen med lokale. Det er ligeledes en polak, Piotr Tyrlik, der er udnævnt til direktør i den nye virksomhed. Der er foreløbig 10 medarbejdere, som håndterer 6 lastbiler til transport af almindeligt og farligt gods.

I nærheden af Krakow

"Oprindeligt interesserede vi os især for de baltiske lande," fortæller IAT koncernens administrerende direktør, Jørgen Rathschau Sørensen. "Men ret hurtigt blev blikket rettet mod Polen. Der er en generel tendens til, at virksomheder trækker mod øst. Vi valgte Polen, fordi vi fik en ordre, der gjorde det muligt at etablere en virksomhed."

[add:1]

Virksomheden er etableret ved den sydpolske by Krakow i et område, der ikke mindst er kendt for en række kemiske virksomheder og kulminedrift. Her er der gode muligheder for at tilbyde transport i begge retninger – til Vesteuropa og videre østpå.

"De undersøgelser, vi har lavet, viser, at der er en hel del at arbejde med for et polsk selskab af den art og også mulighed for yderligere udvikling på det polske marked," siger Jørgen R. Sørensen.

Kigger på nye lande

Men blikket er dog stadig rettet mod Europa-kortet med henblik på aktiviteter i nye lande. Foruden kemiske transporter (farligt gods) omfatter IAT koncernen også konventionel transport (køl-frys og tørlast) samt shipping-virksomhed via selskabet Breinholt A/S.

"Vi har et fortsat ønske om at vokse – enten ved opkøb eller ved organisk vækst," siger Jørgen R. Sørensen.

IAT koncernen beskæftiger i dag godt 200 medarbejdere med afdelinger i Esbjerg, Kolding, København, Aabenraa og nu også Polen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.167