Ny Actros til truckfirma
N.C. Nielsen A/S fra Balling ved Skive har netop fået leveret en Mercedes Actros med sikkerhedspakken SafetyPlus.
Firmaet er en af landets største leverandører af gaffeltrucks, og det nye køretøj skal bl.a. bruges til transport af trucks.
Den nye bil er en 3-akslet Actros 2550 med V8 motor. Den er bl.a. udstyret med dobbelt sovekabine, cd-afspiller, køkken med kaffemaskine, køleskab, oliefyr, samt computer med internetforbindelse.
Bilen er leveret af Ejner Hessel A/S i Silkeborg.