23948sdkhjf

Chauffør anker hastighedsdom

Eksportchauffør Flemming Ørndrup, Padborg og hans forsvarer Jakob Johnsen, Aalborg, fik ikke medhold i, at FN konventioner står over færdselsloven, men chaufføren anker sin dom på stedet.

”Dommeren fulgte anklagerens påstand helt og holdent, så jeg fik ikke medhold. Det må så betyde, at den danske stat kan overtræde de bestemmelser, som Danmark har tilsluttet sig i EU regi. Men jeg har bedt min forsvarer om at anke dommen,” pointerer eksportchauffør Flemming Ørndrup, Padborg.

Fredag i sidste uge fortalte vi her på hjemmesiden om hans hastighedssag, som var for Byretten i Århus om torsdagen.

Her stod han tiltalt for at have kørt med en hastighed på 78 km/t i krydset Åby Ringvej – Jernaldervej. Hans forseelse blev noteret af det automatiske måleudstyr.

Bundet af konvention

Chaufførens forsvarer Jakob Johnsen, Aalborg, påpegede i Retten, at Danmark har både underskrevet og tilsluttet sig en FN konvention, som pålægger dobbeltskiltning, hvis der er forskel på, hvilken hastighed forskellige køretøjer må køre på givne strækninger.

Anklageren fastholdt til gengæld, at færdselsloven står over den konvention, og dommeren tilsluttede sig den påstand.

En bøde på 2.500 kroner og tre års betinget frakendelse af kørekortet samt en kontrollerende køreprøve. Sådan lød dommen, som faldt i går.

”Jeg tror, dommeren har sagt, 'jeg gider ikke have det besvær'. På en måde er jeg glad for dommen. Var jeg blevet frikendt, havde man lukket munden på mig. Nu er der noget at gå videre med,” mener Flemming Ørndrup.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062