Hvem skal have ITD-prisen?
Eksportvognmændenes organisation ITD indkalder nu forslag fra medlemmerne til to priser, der skal uddeles på foreningens generalforsamling til foråret.
Det drejer sig om ITD-prisen, der blev indstiftet i 2001 som en del af ITD’s bidrag til det øgede og nødvendige focus, der er på miljø, sikkerhed og godt købmandskab.
Prisen skal ses som en anerkendelse til en virksomhed og en medarbejder i medlemskredsen, som hver på sit felt yder en speciel indsats i og for branchen.
Den første pris blev i 2001 uddelt til G. Anneberg A/S, Spjald og til eksportchauffør Peter Lausen fra vognmand Erik Petersen Aabenraa A/S.
Sidste frist for indsendelse af forslag er den 30. januar 2002.