23948sdkhjf

Kendt sælger til Scania

En af Fyns mest erfarne lastbilsælgere er skiftet fra Mercedes til Scania.

Ejvind Jørgensen er netop tiltrådt som ny salgskonsulent hos den fynske Scania forhandler, Bak & Hansen Bil A/S, som i dag er en del af den importørejede Diesel-Gården A/S. Han kommer fra en tilsvarende stiling hos den fynske Mercedes-Benz forhandler P. Christensen Odense A/S.

Ejvind Jørgensen afløser salgskonsulent Morten Stegemejer, der nu er ansat hos Bukkehave A/S i Svendborg, som bl.a. eksporterer terrængående køretøjer.

30 år med lastbiler

48-årige Ejvind Jørgensen er kendt af alle vognmænd på Fyn, idet han har arbejdet med lastbiler i over 30 år. Fra 1968-72 blev han udlært som Bedford dieselmekaniker hos General Motors i Middelfart. Herefter fik han en decideret uddannelse som lastvognssælger hos Ford, hvor han var i otte år, inden han skiftede til den fynske Volvo forhandler, Nauerby Bil.

Det blev til 17 år med Volvo, inden Ejvind Jørgensen i forbindelse med et ejerskifte hos Nauerby Bil skiftede til MAN på Fyn. Det blev dog kun til et halvt år hos MAN, inden den rutinerede lastbilsælger 1. december 1997 flyttede ind i det splinternye bilhus ved motorvejen, hvor P. Christensen Odense A/S sælger hele programmet fra DaimlerChrysler.

"Jobskiftet er sket i mindelighed, men jeg må dog sige, at jeg glæder mig over at skulle arbejde i et hus, hvor det udelukkende drejer sig om lastbiler," siger Ejvind Jørgensen til Lastbil Magasinet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062