23948sdkhjf

Renovationsbil fra Tinglev Karrosserifabrik

Tinglev Karrosserifabrik A/S har leveret en specialopbygning til Odense Renovationsselskab.

Køretøjet skal bruges til afhentning af miljøfarligt affald fra miljøstationer. Kassen fra Tinglev er opbygget på et Mercedes Atego 1217 chassis, leveret af Mercedes forhandler P. Christensen Odense A/S.

Kassen er bygget i glasfiber sancwich-konstruktion med sidedør i højre side til indgang i kassen, samt udtrækkelig trappe med skridsikre trin og gelænder.

Bagrammen er i rustfri stål med tredelte døre, og den midterste dør er ligesom sidedøren med udtrækkelig trappe.

Forkanten er aftagelig, når der skal tages tønder ud af vognen.

Der er afløbsriste på langs i kassens bund med forbindelse til en rustfri, isoleret tank. Kassen er desuden monteret med nødbruser, alarm, håndvask, spejl og skab.

Kassen er udstyret med en Thermo King TS 200 kølemaskine, samt to TV-kameraer, så rummet kan overvåges fra førerhuset.

Af andre detaljer kan nævnes udsugningsanlæg, vandtanke, generator til nødstrøm, pumpe og vandvarmer.

Køretøjet er udstyret med en 1500 kg Z-lift læssebagsmæk, der er monteret hos Harte Karrosseri.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063