”Baggrunden for Jacob Bukstis beslutning er den ophedede debat i september med hensyn til danske vognmænds etablering i udlandet, og om det sker i overensstemmelse med reglerne i Godskørselsloven samt reglerne i tilflytterlandet. Jeg er tilfreds med, at ministeren ikke finder grundlag for at ændre loven. Jeg mener, det afspejler virkeligheden på området,” siger ordførende direktør i DTL Michael Svane.

Ministerens traf i øvrigt sin beslutning på baggrund af en redegørelse fra Færdselsstyrelsen. På et fem sider langt notat til Jacob Buksti slår styrelsen fast, at den har midlerne til at gribe ind. Også over for vognmænd, som efter udflagning begår ulovligheder i udlandet.

Samme styrelse udstedte i øvrigt certifikat til udflagning til Luxembourg for firmaet Aage Kræfting, Farsø, efter tre år med røde tal på bundlinjen. Så røde i 1999 at det er spørgsmålet, om ikke Færdselsstyrelsen burde have sagt, at kapitalgrundlaget var væk, og at tilladelserne skulle returneres.

Tre initiativer

SiD og DTL mødtes 9. september med Jacob Buksti. Seancen fandt sted, fordi SiD og eksportchaufførerne finder, at udflagningen udgør et generelt problem i forhold til overholdelsen af lovgivningen.

Mødet resulterede i tre konkrete tiltag fra ministeren, nemlig: Øget politikontrol med nationaliteten af chauffører. En henvendelse fra Jacob Buksti til det franske formandskab af EU om problemerne med at kontrollere overholdelsen af lovgivningen i medlemslandene ved udflagning af vognmandsvirksomheder, og nedsættelse af en arbejdsgruppe til at undersøge utilsigtede konsekvenser af lovgivningen om chaufførvikarer.

Desuden bad trafikministeren om Færdselsstyrelsens vurdering af behovet for at præcisere begrebet ”god skik i branchen.”

Færdselsstyrelsen sagde OK

Inden Jacob Buksti kom med sit udspil, forhørte han sig i Færdselsstyrelsen, som i den anledning udarbejdede en redegørelse. Det er den, som nu danner grundlag for trafikministerens beslutning.

”Som det fremgår af redegørelsen, finder styrelsen ikke, at der er noget behov for en yderligere præcisering af bestemmelserne,” hedder det i Jacob Bukstis henvendelse til DTL.

Den afgørelse tilslutter Michael Svane sig. Han finder ikke, at det er rimeligt at mistænkeliggøre alle, der flager ud, for at de har intention om at omgås reglerne her og i udlandet.

”Men det er soleklart, at vognmændene skal overholde loven både her og i udlandet, og skejer de ud andre steder, skal det også få betydning i forhold til deres tilladelser i Danmark,” påpeger han.

Kan få konsekvenser

I sin konklusion til ministeren påpeger Færdselsstyrelsen blandt andet, at eventuelle ulovligheder i forbindelse med danske vognmænds etablering i et andet EU-land også vil blive inddraget i den normale vurdering af, om virksomheden kan få fornyet - eller eventuelt skal have tilbagekaldt - sine tilladelser:

”Da Vejtransportrådet kan træffe afgørelse i sager af principiel karakter eller af almen betydelig interesse, er der ikke behov for en lovgivningsmæssig præcisering af begrebet,” skriver Færdselsstyrelsen til ministeren.

Advarede mod kriminalisering

Det tager man i DTL til efterretning. Organisationen har hele tiden advaret mod, at det at flage ud gøres til et kriminelt forhold i sig selv.

Tidligere på året var Michael Svane i Luxembourg og besøgte en halv snes af de danske vognmænd, som har rykket teltpælene til Hertugdømmet. Direktøren fandt ved den lejlighed tingene i orden.

”Men konkrete og dokumentérbare overtrædelser skal selvfølgelig indgå i vurderingen i forhold til de danske vognmandstilladelser,” mener Michael Svane.

Han erkender også, at det nu er op til Færdselsstyrelsen at vurdere hvert enkelt tilfælde af overtrædelser.

”Færdselsstyrelsen har også pligt til at vurdere, om virksomhederne lever op de økonomiske betingelser for tilladelserne. Man skal ikke kunne flygte fra Danmark og etablere sig i udlandet, hvis kapitalgrundlaget ikke er til stede,” pointerer Michael Svane.

Relevant spørgsmål

Da nu Lastbil Magasinet af erfaring ved, at man i Færdselsstyrelsen ikke svarer på spørgsmål om konkrete sager, har vi ikke forespurgt, men det var vel ellers relevant at få afklaret, hvordan vognmand Aage Kræfting, Farsø, kunne få udstedt certifikat fra styrelsen til sin udflagning – og hvorfor firmaets danske tilladelser ikke blev tilbagekaldt, da hele virksomhedens økonomiske grundlag var væk ved udgangen af 1999. Da var der et negativt resultat på godt 5,8 millioner kroner og en negativ egenkapital på godt 5,1 million kroner. Desuden var der en samlet gæld på 18,5 millioner kroner.

1999 var så i øvrigt tredje år for Farsø-vognmanden med røde tal på bundlinjen. I 1998 var der et minus på 103.000 kroner og i 1997 beløb minusset sig til 312.000 kroner.

Forhastet konklusion

Hos Chaufførernes Fagforening i Aabenraa giver man ikke meget for ministerens beslutning. Næstformand Freddy Knudsen finder, at den er både forhastet og uden bund i virkeligheden.

”Jeg giver ikke meget for, at man tager ned og kigger på ni firmaer, hvor tingene er i orden. Hvad med resten?” spørger han.

Han påpeger, at flere fagforeningsafdelinger fra det sønderjyske også har været i Luxembourg, hvor de besøgte deres søsterorganisation. Her kunne man påvise, at der i over en snes andre udflagede, danske vognmandsfirmaer langt fra var orden i tingene.

”Det kan da godt ske, at vognmændene opfylder betingelserne her i landet, men hvad med lovgivningen i Luxembourg. Den opfylder de ikke,” pointerer Freddy Knudsen.