Samarbejde med tyske firmaer
ITD’s tyske søsterorganisation BGL i Frankfurt har etableret en særlig service, der gør det muligt at indrykke annoncer i en såkaldt "BGL-Kooperationsbörse" uden beregning.
Danske transportvirksomheder har også mulighed for at udtrykke interesse i et samarbejde med tyske firmaer.
ITD oplyser, at alle oplysninger indberettes under billetmærke, og der sikres derfor fuld anonymitet. Man vælger endvidere selv de oplysninger om ens virksomhed, som andre skal have adgang til at se. Ønsker man omvendt at reflektere på en annonce, vil dette kunne ske ved brug af det pågældende billetmærke.
Det er muligt at gennemse BGL’s servicetilbud ved at klikke sig ind på Internetadressen: www.bgl-ev.de under menupunktet: "Kooperationsbörse".