Stavad vil selv være med
Ministeren går personligt ind i drøftelser med DTL.
Skatteminister Ole Stavad vil personligt gå ind i de afgiftsdrøftelser, som DTL skal have med embedsmænd fra skatteministeriet i næste uge.
Det tilsagn har ministeren givet DTL's formand Kaj Nielsen i et brev, der ankom til DTL på telefax torsdag aften.
I brevet takker Ole Stavad for DTL's positive tilbagemelding og erklærer sig enig i, at »vi skal være i løbende dialog om forhold i skatte- og afgiftssystemet, der unødvendigt skader vognmændenes konkurrenceforhold«.