23948sdkhjf

Ny 50 mm kobling

Cramer har sendt en ny generation af anhængerkoblinger til lastbiler på markedet.

Den nye serie, der er konstrueret i henhold til EU94/20 normen, produceres for såvel Ø40 mm som Ø50 mm koblingsøjer, samt i de tre standardstørrelser travers-tilslutninger, der findes på markedet.

Den tyske producent Cramer Kupplungen GmbH fremhæver specielt den frit drejbare koblingsbolt, som ifølge producenten forlænger levetiden. To af hinanden uafhængige sikringsbolte formindsker træk/stødbelastning og for tidlig nedslidning af hævemekanikken. Kunststof-bøsninger forhindrer, ifølge Cramer, slid på trækgaflen i skaftlejerne.

Betjeningshåndtaget fåes i såvel kort som lang version, og luftbetjening og advarselsindikator for saksning fåes ligeledes som ekstraudstyr.

Ifølge Cramer kan den nye generation af koblinger anvendes til næsten alle anhænger-kombinationer, fra standard anhængere og kærrer og op til sværgodstransporter.

De nye koblinger vises på IAA messen i Frankfurt i den sidste uge i september. Cramers produkter forhandles i Danmark af Europart TK A/S i Kolding.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063