23948sdkhjf

50 år på samme arbejdsplads

Kongelig belønningsmedalje uddelt i Padborg.

Tirsdag i denne uge blev økonomiassistent Ursula Fischer og adm. medarbejder Werner Hansen hædret for hver deres 50 års jubilæum hos H.P. Therkelsen i Padborg – stort set samtidigt med firmaets 100 års jubilæum.

Det helt specielle medarbejderjubilæum blev fejres på behørig vis sammen med kollegaerne, og Kim Andersen, dansk generalkonsul i Flensborg, uddelte samtidigt ”Den Kongelige Belønningsmedalje med Krone” til de to jubilarer.

Tryghed

- Faktisk er vi flere generationer, der har nydt godt af Ursula Fischer og Werner Hansens arbejdskraft. Det giver en fantastisk tryghed og stabilitet i driften at have to så rutinerede og dygtige medarbejdere bag sig, fortæller bestyrelsesformand Mogens Therkelsen og sønnen - adm. direktør Peter Therkelsen - hos den familieejede transportvirksomhed H.P. Therkelsen.

Peter Therkelsen tilføjer:

- Ursula blev i sin tid en del virksomheden, da min far med HPT tilbage i 1990 overtog Padborg Transit. Og Werner blev tilbage i 1968 ansat af min bedstefar. Så, jeg kan kun sige, at mit fædrene ophav har været go’ til at spotte de gode medarbejdere«.

Stor udvikling

Jubilar Ursula Fischer:

- Der er sket mangt og meget gennem de mange år. Dengang jeg startede, foregik det hele jo ved at skrive i hånden, og nu udføres de fleste arbejdsopgaver elektronisk. Det har været vildt spændende at følge med i denne udvikling.

Kollega og jubilar Werner Hansen tilføjer:

- Nej, det har bestemt ikke været kedeligt. De seneste 50 år har været en rejse, hvor ansvar og beføjelser fulgte i takt med egen udvikling. Hele vejen igennem har jeg nydt at være på en fantastisk arbejdsplads, med søde kollegaer og dygtige chefer.

Om medaljen

Den Kongelige Belønningsmedalje tildeles normalt efter 50 års ”fortjenstfuld uafbrudt ansættelse i samme private virksomhed, eller i forbindelse med fratræden efter mindst 40 års uafbrudt ansættelse i samme private virksomhed. Alene arbejdsgivere har kompetence til at indstille en eller flere medarbejdere til hæderen.

Selvstændig erhvervsvirksomhed eller frivilligt arbejde giver ikke grundlag for tildeling af medaljen. Ejere eller medejere, herunder personer med en betydelig aktiepost i virksomheden eller person der har væsentlig indflydelse i øvrigt - eller gift med en sådan, kan ikke modtage medalje.

Akademisk personale kan heller ikke indstilles til medaljen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126