23948sdkhjf

’Lastbiler for børn’ kåret til Årets Forening

Det danske benzinselskab Go’on har netop afsluttet deres landsdækkende konkurrence, Årets Forening, hvor de fejrer og honorerer foreninger, som gør det særligt godt. Foreningen ’Lastbiler for børn’ løb med titlen som Årets Forening i Region Nordjylland. Det blev belønnet med 25.000 kr. til foreningskassen.

Lastbiler for børn var nomineret i Go’on’s landsdækkende konkurrence Årets Forening 2018, her fik de 534 stemmer i onlineafstemningen, hvilket gav dem en plads i regionsfinalen. Den skulle afgøres af en jury, og de fandt, at Lastbiler for børn havde fortjent hæderen som Årets Forening i Region Nordjylland og dermed en kontant belønning på 25.000,- til foreningskassen.

Lastbiler for børn er en landsdækkende forening, men med udgangspunkt i Nordjylland, bestående af frivillige lastbilchauffører, der tager rundt på landets hospitaler og besøger syge og indlagte børn. Med lastbilerne ankommer chaufførerne i kortege til hospitalet med horn, blink og masser af lys i forlygterne. De indlagte børn bliver så inviteret ud til lastbilerne, og kan i de timer arrangementet varer frit lege i lastbilerne trykke på knapperne osv. Og for en stund glemme at de er patienter og i stedet bare få lov til at være børn.

Projektet startede i 2015 og blev i januar 2016 stiftet som forening. Foreningen sælger også T-shirts, streamere mm. og alle de midler foreningen samler ind, de bliver brugt på at hjælpe med at gøre tilværelsen lidt sjovere for nogle hårdt trængte børn og støtte de hårdt pressede børneafdelinger.

I weekenden var en del af foreningens medlemmer til Truckerbold i Arden Hallen, og her fik Lastbiler for børns formand, Christian Ahmling, overrakt en check på 25.000 kr. fra Go’on’s to eventkonsulenter Katrine Juul Sørensen og Tim Eskerod.

Det var en meget glad formand, der modtog checken på vegne af foreningen. Han kunne afsløre, at pengene skulle gå til de børn, som er indlagt på sygehuse i Nordjylland, så de kan få sig nogle oplevelser i en svær tid.

På hjemmesiden støtdelokale.nu har 376 foreninger været med i konkurrencen, og 62.000 mennesker har stemt. I alt var der pengepræmier til 25 foreninger fordelt på følgende beløb; 100.000, 50.000, 15.000, 5.000 eller 2.500 kr. og foruden den landsdækkende kåring, så er der kåret regionale vindere i Danmarks fem regioner, de belønnes hver med 25.000 kr.

Go’on er et 10 år gammelt dansk benzinselskab, som i løbet af de ti år har åbnet 140 nye tankstationer rundt i Danmark og primært i landdistrikterne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219