23948sdkhjf

Ny landechef hos DKV med store ambitioner

DKV Mobility, der er en af de største europæiske leverandører af brændstofkort og services til transportindustrien med en samlet transaktionsværdi på mere end 74 milliarder kr., har udnævnt Steen Hansen som ny Landechef i Skandinavien. Fra hans kontor i Brøndby og med titlen som Landechef for Danmark, Norge og Sverige, er han til at accelerere DKVs tilstedeværelse i Danmark.

Med 250.000 partnere er DKV en af de største leverandører af brændstofkort og serviceydelser til transportbranchen i Europa. I Danmark er DKV mest kendt for sit internationale brændstofkort, men virksomheden tilbyder en hel række transport- og logistikløsninger inden for ruteplanlægning, refusion af udenlandsk moms og betaling af vejafgifter.

Til at styrke DKVs markedsposition i Danmark og hele Skandinavien har DKV hentet Steen Hansen ind som ny landechef for Skandinavien. Han kommer fra en stilling hos Circle K, hvor han var Senior Director med ansvar for levering og prissætning af brændstof til både erhvervskunder og på den enkelte tankstation. Og før det fra en karriere i energibranchen med erfaringer med både VE-brændsler oge El.

- Jeg er virkelig glad og stolt over at blive bedt om at være med til at indløse vækstpotentialet hos DKV på det danske og skandinaviske marked. Vi skal opbygge det samme kendskab til brandet, som i andre centrale markeder, hvor kunderne allerede ved, at vi meget mere end branchens bedste benzin- og dieselkort. Vi er også en servicevirksomhed, der tilbyder state-of-the-art løsninger inden for flådestyring og betaling af vejafgifter og refusion af international moms, siger Steen Hansen.

- Et af vores første skridt bliver lanceringen af en helt ny dansksproget hjemmeside, som skal gøre det lettere for vores kunder at navigere rundt i vores produkter og services, fortæller Steen Hansen.

Et af de nye fokusområder, som Steen Hansen bliver ansvarlig for at løfte i Danmark, Norge og Sverige, er den grønne dagsorden. Kravene om at levere klimavenlige transportløsninger øges hele tiden hos vognmænd og flådeoperatører. Derfor udvikler DKV hele tiden paletten af løsninger, der har fokus på at nedbringe udledningen af CO2 og andre drivhusgasser. Sammen med Innogy, står DKV bag Europas største netværk af elladestandere, Charge4Europe, med mere end 160.000 ladestationer i 32 lande. Og i Danmark samarbejder man med en række af de største af udbydere, så kunderne kan lade med sit DKV-kort på ladestationer i hele Danmark. Samtidig anerkender man også, at der er endnu et stykke vej til, at den tunge trafik kan elektrificeres eller flyttes over på andre VE-brændstoffer. Derfor tilbyder man også sine kunder at klimakompensere sin CO2 via certificerede klimaprojekter.

- Vi skal gå forrest og levere flere og bedre klimavenlige løsninger til vores kunder. Vi vil være den specialiserede rådgiver, der kan tilbyde kunderne de løsninger, som passer bedst til dem, når det kommer til alternative brændstoffer, som el og gas, siger Steen Hansen.

Blå Bog: Steen Hansen Steen kommer fra Svenstrup syd for Aalborg og har en Cand.merc. i finansiering og international Business fra Handelshøjskolen i Aarhus. Inden han tiltrådte som landechef for Skandinavien hos DKV var Steen Hansen fem år hos Circle K, hvor han startede som salgsspecialist på B2B-markedet og sluttede som senior director for brændstof. Før Circle K arbejde Steen Hansen for blandt andre Verdo Energy og EnergiMidt A/S med fokus på VE-brændsler og El-handel.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094