23948sdkhjf

Skifter Lastbil bliver Fassi-servicepartner

Fassi har fart på og fejrer nytåret med endnu en udvidelse af sit service- og forhandlernetværk. Denne gang sker det i Syd- og Sønderjylland, for inden for kort tid kommer der nemlig Fassi-skilte på værkstederne hos aut. Volvo-forhandler Skifter Lastbil A/S i henholdsvis Aabenraa og Esbjerg. Udvidelsen af netværket kommer efter et travlt år for Fassi, der for et halvt år siden offentliggjorde planer om at opføre et nyt stort krancenter i Galten ved Aarhus og igangsatte byggeriet for blot to måneder siden.

- Hos Skifter Lastbil har vi mange års erfaring med servicering af lastbilkraner og andet hydraulisk udstyr til transportbranchen. Med indgåelse af serviceaftalen med Fassi stepper vi op med yderligere en hydraulikmekaniker i vores Esbjerg-afdeling, og i vores opbygningsafdeling i Aabenraa sætter vi ekstra fokus på at servicere vores mange krankunder, fortæller værkstedschef René Poulsen fra Skifter Lastbil i Esbjerg.

- Lastbilkraner i dag er så avancerede, at de kræver unikke kompetencer hos hydraulikmekanikere, smede og reservedelsfolk. Vores dedikerede hydraulikfolk i både Aabenraa og Esbjerg har de helt rigtige kompetencer, når det gælder servicering og reparation af lastbilkraner, fastslår René Poulsen.

Kranservice uanset lastbilmærke

Han understreger, at Skifter Lastbil ikke kun servicerer kraner monteret på Volvo-chassiser, men på lastbiler af alle mærker.

- Selv med Fassis høje markedsandel er vi overbeviste om, at vi kan styrke Fassis position i Danmark og tiltrække nye kunder til vores hydraulikafdelinger i Aabenraa og Esbjerg. Vores Volvo-værksteder har i forvejen et rigtigt godt ry på reparation og service af lastbiler og andet transportmateriel, og som aut. Fassi-servicepartner kan vi overføre det til kranmarkedet til glæde for både kunderne, for Fassi og for os selv, tilføjer René Poulsen.

Både i Aabenraa og Esbjerg råder Skifter Lastbil over dedikerede hydraulikfaciliteter på sine Volvo-værksteder. I løbet af kort tid vil man også være lagerførende af et bredt udvalg af servicekomponenter til Fassi. Rækker de ikke til akutte service- og reparationsopgaver, kan Skifter Lastbil trække på Fassis centrale lager ved Aarhus med få timers leveringstid, lige som Fassi kan levere de allerfleste reservedele fra dag til dag. Og hos Skifter Lastbil er man allerede helt klar til at tage imod krankunderne, for både lager- og hydraulikmekanikerne har allerede været på målrettede Fassi-kurser og uddannet sig i at servicere Fassi-kranerne.

21 servicepunkter fordelt over hele Danmark

Hos Fassi glæder salgschef Kenneth Knudsen sig til det nye samarbejde med Skifter Lastbil:

- Vi ser Skifter Lastbil som en meget erfaren og kompetent spiller på kranmarkedet. Med placeringen af hydraulikafdelinger i Esbjerg og Aabenraa styrker vi servicedækningen i Syd- og Sønderjylland til gavn for vores nuværende og kommende kunder i området, siger Kenneth Knudsen.

- Med indgåelse af aftalen med Skifter Lastbil råder vi nu over et landsdækkende servicenetværk med hele 21 autoriserede servicepartnere til service, reparation og montering af hele vores sortimentet af kraner fra 1 til 200 t/m jævnt fordelt over hele Danmark, fastslår Kenneth Knudsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109