Navne

12. april 2019 - 01:42

App linkNu på Google Play

Transportplanlægger fik FDE Fondens Talentpris

12. april 2019 - 01:42

Af Redaktionen |

Transportplanlægger Martin Damgaard Larsen fra SPF-Danmark A/S i Vejen er modtager af ”FDE Fondens Talentpris 2019”.

Tidligere transportminister Hans Chr. Schmidt og FDE Fondens formand, Jens Iwer Petersen, overrakte i forbindelse med ITD’s generalforsamling i Horsens det synlige bevis på FDE Fondens Talentpris, der gik til en stolt og overrasket Martin Damgaard Larsen. Med hæderen fulgte et legat på 25.000 kr. samt en buket blomster.

 

FDE Fondens formand motiverede valget af prismodtager med følgende ord:

 

»Årets talentprismodtager har som transportplanlægger haft en nøglerolle i udviklingen af det, virksomheden kalder ”Centralplanlægningen”, der koordinerer al inbound logistik for virksomhedens store kunde. Afdelingen tæller knap 80 lastbiler og 100 chauffører. Han har igennem en årrække været superbruger på virksomhedens planlægningsværktøj ”Fleetplaner” og oplært kollegaerne i brugen heraf. Han har været med til at samle og centralisere logistikken, der i dag håndteres af 20 medarbejdere, der varetager den daglige planlægning af ture for ca. 125 vogne fra 5 vognmandsvirksomheder.«

»Virksomheden anfører i deres indstilling, at prismodtageren udover stor faglig indsigt i logistikken har en ualmindelig god forståelse for håndtering af chauffører, som han plejer med omtanke og respekt. Ligesom han har gjort en stor forskel i teamet. Og hans speditøruddannelse har han suppleret med ITD’s Praktisk Lederuddannelse,« tilføjede formanden.

 

FDE Fondens Talentpris blev i år uddelt for 9. gang, og den spiller en vigtig rolle, for opmærksomhed og fokus på talenter er en af de vigtigste ledelsesopgaver, mener man hos FDE Fonden. I en stor undersøgelse giver 8 ud af 10 topledere udtryk for, at manglen på talent udgør en trussel mod vækstmulighederne i deres virksomhed i de kommende år.

»Det gælder også i transportbranchen. Ikke mindst digitaliseringen, som også i vores branche er og bliver et afgørende konkurrenceparameter, stiller krav til transportvirksomhederne om at deltage i den digitale talentjagt. Dette gælder både hvad angår nyansættelser - men også i forhold til at udvikle de digitale kompetencer hos eksisterende medarbejdere,« sagde Jens Iwer Petersen i forbindelse med overrækkelsen.

 

Fakta:

 

”FDE Fondens Talentpris” gives til:

 

- En medarbejder, der i sit daglige virke har udvist stort engagement og potentiale og som har gjort en forskel for virksomheden, eller

 

- En transportvirksomhed, som har et særligt fokus på fastholdelse og udvikling af talenter fx i form af et talentudviklingsprogram

 

Med ”FDE Fondens Talentpris 2019” følger en pengegave på 25.000 kr. Beløbet kan bruges til dygtiggørelse f.eks. i form af et fagligt udviklende ophold i en anden virksomhed eller på en uddannelsesinstitution - begge dele gerne i udlandet.

Læst i alt:

302 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

redaktionen@lastbilmagasinet.dk

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger