Bulgarsk spritchauffør stoppet efter tip fra borgere
Lørdag eftermiddag blev en bulgarsk lastbil stoppet på Højvangen i Kolding. Det skete, efter politiet havde fået flere tips fra borgere, der havde set lastbilen slingre. Det oplyser Vejle Amts Folkeblad.
Da politiet fik stoppet bilen, blev en 48-årig mand sigtet for at køre spritkørsel, oplyser Henrik Dam, der er vagtchef ved Sydøstjyllands Politi til avisen.
Søndag morgen lå den berusede chauffør fortsat til afrusning hos politiet.