23948sdkhjf

Dansk Erhverv: Godt med højere hastighed til tung trafik

Regeringen og Dansk Folkeparti foreslår at hæve fartgrænsen for lastbiler og tung trafik fra 70 til 80 km/t på landevej og motortrafikvej. Det sker for at gøre transporttiden kortere for erhvervslivet og dermed understøtte væksten. Dansk Erhverv bakker op.

»Regeringen og Dansk Folkepartis forslag er godt for erhvervslivet og for væksten. Det sparer tid og dermed penge for erhvervslivet, at varer og komponenter til produktion nu kan komme hurtigere frem, og det er vi naturligvis glade for i Dansk Erhverv,« siger fagchef for transport og infrastruktur i Dansk Erhverv, Jesper Højte Stenbæk, og fortsætter:

»I Dansk Erhverv mener vi desuden, at trafiksikkerheden bliver bedre, når man hæver hastighederne for lastbiler og vogntog, fordi hastighederne bliver mere ens for al trafik. Det betyder, at man i højere grad undgår hasarderede overhalinger og pludselige opbremsninger, som kan give køer og uro i trafikken,« siger han.

»Moderne lastbiler er blevet langt bedre til at manøvrere og bremse, så det, der i gamle dage var argumentet for, at påkræve lavere hastigheder til tung trafik holder ikke længere,« siger Jesper Højte Stenbæk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094