23948sdkhjf

- Så meget vrøvl fra begge sider

Debatindlæg som kommentar til denne artikel:

Jeg har da sjældent oplevet en sag, hvor der er vrøvlet så meget på begge sider, som forslaget om at forhøje hastigheden for lastbiler. Har folk da slet ikke øjne i deres hoveder? Der er i dag stort set ingen lastbiler, der kører 70 på landevejene, for alle ved godt, at så kommer de sindssyge overhalinger.

Trafikken glider i dag nogenlunde, og det skyldes kun, at lastbilerne overtræder den nuværende hastighedsbegrænsning. Det ved chauffører, politiet ved det, og enkelte politikere ved det såmænd nok også.

Alligevel ævles og kævles der, og i første omgang skal det så hedde sig, at det hele er et forsøg, hvorefter man vil evaluere resultatet. Jeg gad nok se, hvordan den evaluering skal foregå. Når alle i realiteten kører, som de plejer, er der jo ligesom ikke noget at sammenligne med.

Det eneste, der sker ved vedtage den lov, er, at det, vi plejer at gøre, nu er lovligt. Det ville da være skønt.  

Hans Erik Kratholm Rasmussen
Møllevej 17
7500 Holstebro

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11